Vi har fokus på fast ejendom men arbejder med de fleste erhvervsretlige spørgsmål. Både erhvervsret generelt og mere specialiseret i forhold til f.eks. udbudsret, finansieringsret og internationale forhold.

Arbejds- og ansættelsesret

Et godt samarbejde er uhøjtideligt og ukompliceret

Hos NT Advokater får du kompetent rådgivning inden for alle områder i arbejds- og ansættelsesretten, og vi yder rådgivning til både arbejdsgivere og -tagere.

Vi kan rådgive dig om eventuelle tvister, udarbejde ansættelseskontrakter og direktørkontrakter samt være med i forhandlingerne om indgåelse og ophør af kontrakterne.

Kontakt:

Ole Theut

Luk

Ejendomsmægleres retsforhold

Vi har omfattende erfaring med rådgivning om ejendomsmægleres retsforhold

Vi rådgiver vedrørende ejendomsmægleres korrekte varetagelse af opgaver, erstatnings-, disciplinær- og strafansvar og forsikringsretlige spørgsmål.

Rammerne for ejendomsmægleres virke er følgende:

  • boligmægleres virke blev fra 1. januar 2015 er undergivet lov om formidling af fast ejendom m.v. 
  • erhvervsmægleres virke er navnlig er baseret på almindelige obligationsretlige grundsætninger, retspraksis og standardbestemmelserne for erhvervsmæglere.

Vi arbejder også med de retlige rammer for ejendomsmægleres virke. Det kan f.eks. være rådgivning om franchise i forbindelse med ejendomsformidlingsvirksomhed, selskabsstrukturer og overvejelser i forbindelse med etablering og optimal tilrettelæggelse af drift af mæglerforretninger, herunder rådgivning vedrørende selskabs- og interessentskabsretlige forhold, partneroptagelser og finansiering i forbindelse hermed. 

Kontakt:

Rasmus Mehl

Luk

Ejendomsudviklingsprojekter

100% engagement er din bedste garanti

Hos NT Advokater arbejder vi både med udvikling af boligejendomme og erhvervsejendomme. Vores erfaring spænder vidt, vi har erfaring med alle boligformer, ejerlejligheder, rækkehuse, villaudstykninger, andelsboliger, almene boliger og støttet byggeri.

Processen starter typisk med option på køb af en grund og tilvejebringelse af plangrundlag, og slutter med seriesalgsberigtigelser eller boligudlejning.

Uanset om du repræsenterer et projektudviklingsselskab, en pensionskasse eller et alment boligselskab, vil vi sammen kunne tilrettelægge det optimale forløb med reference til vores store erfaringsgrundlag fra samarbejde med andre aktører i jeres branche.

Hvis du har brug for rådgivning i forbindelse med udvikling af en erhvervsejendom, kan vi trække på vores mangeårige erfaring fra samarbejdet med en række af landets største projektudviklere.

Luk

Entrepriseret

Entrepriseret kræver resultatorienterede specialister

Hos NT Advokater har vi et indgående kendskab til bygge- og anlægsbranchen, og derfor kan vi hjælpe dig med alle juridiske forhold vedrørende entreprise. 

Vi deltager blandt andet i forhandlinger vedrørende offentlige og private byggerier og arbejder med entreprisekontrakter, rådgiverkontrakter, fælles betingelser og særlige betingelser.

Vi yder bistand før, under og efter byggeriets opførelse og ved aflevering af byggeriet. 

Vi rådgiver om forsinkelses- og mangelkrav, sikkerhedsstillelse samt forsikringsforhold. 

Derudover deltager vi ved syns- og skønssager samt sagkyndige beslutninger og står for konfliktløsning, voldgifts- og retssagsbehandling.

Luk

Erhvervslejeret

Tilgængelighed og kompetent rådgivning sikrer et tæt og givende samarbejde

Hos NT Advokater har vi stor erfaring med alle former for erhvervslejeret. Vores rådgivning omfatter alt fra udarbejdelse og forhandling af erhvervslejekontrakter, vurdering af eksisterende kontrakter, udarbejdelse af redegørelser til førelse af retssager om erhvervslejeforhold.

Vores store ekspertise inden for erhvervslejeretten betyder, at vi ofte får henvist sager fra andre advokater. 

Vi har blandt andet stort fokus på markedslejereguleringer, der er et særligt område inden for erhvervslejeforhold. 

Vi har stor viden om lejeniveauer i Hovedstadsområdet og har opbygget en omfattende database med lejeniveauer i en række centrale områder af København.

Udover den daglige klientrådgivning underviser advokat Knud-Erik Kofoed erhvervsmæglere og advokater i markedslejesager.

Luk

Finansieringsret

Vi har stærke kompetencer inden for finansieringsret

Hos NT Advokater rådgiver vi om alle forhold vedrørende finansiering af fast ejendom, samt finansierings- og panteforhold i bredere erhvervsretlig forstand. Vi har stærke kompetencer og specialister på området, så du altid er sikret den bedst mulige rådgivning.

Vi har stor erfaring med gennemførelse af finansielle udbud inden for andelsboligsektoren.

Luk

Insolvensret og rekonstruktion

Det rigtige fokus sikrer dig det bedste resultat

Hos NT Advokater rådgiver vi om alle problemstillinger i forbindelse med insolvens. Vi har erfaring med konkursbehandling, rekonstruktion samt likvidationer, og vores klienter kan både være kreditorer, ejere, bestyrelsen og ledelsen i den pågældende virksomhed.

Vores rådgivning omfatter tvisteløsninger og forhandlinger i relation til konkursramte virksomheder, for eksempel i relation til vedvarende kontraktforhold som lejeaftaler og samhandelsaftaler, samt opgørelse og prøvelse af krav og håndtering af eventuelle problemstillinger i den forbindelse.

Luk

Internationale forhold

Vi har stærke internationale relationer - men ingen eksklusivitet

Hos NT Advokater har vi ikke faste aftaler med andre rådgivere, hverken i Danmark eller udlandet, men vi har stærke relationer til advokater i blandt andet Sverige og Tyskland, og advokat Henning Biil deltager i det europæiske advokatsamarbejde Euconnex, som er en sammenslutning af entreprise- og udbudsretsadvokater i hele EU.

Vores klienter kommer fra det meste af Europa og USA.

 

Kontakt:

Henning Biil

Luk

Køb og salg af investeringsejendomme

Mere end 30 års erfaring giver klarhed og overblik

NT Advokater rådgiver om såvel køb som salg af investeringsejendomme.

Vi har omfattende erfaring med køb og salg af både boligudlejningsejendomme, kontorejendomme og industriejendomme.

Vores rådgivning omfatter hele processen fra de indledende undersøgelser og forhandlinger, over gennemførelse af due diligence til udarbejdelse og forhandling af overdragelsesaftalerne.

Luk

Professions- og ledelsesansvar

Et godt samarbejde bygger på resultatorienteret rådgivning

Vi rådgiver både professionelle rådgivere og erstatningssøgende parter.

Vores rådgivning består sædvanligvis af en indledende gennemgang af sagens faktiske omstændigheder og en juridisk vurdering af sagen. Herudover foretager vi løbende risikoanalyse af sagen samt varetager alle dele af sagsbehandlingen ved de almindelige domstole, ved voldgift og/eller de relevante disciplinær- og klagenævn.

På tilsvarende vis rådgiver vi skadevoldere og skadelidte i sager om bestyrelses- og/eller direktionsmedlemmers erstatningsansvar.

Luk

Rets- og voldgiftssager

En fokuseret indsats giver dig effektiv og konstruktiv sparring

Hos NT Advokater har vi bred erfaring med behandling af rets- og voldgiftssager både ved de ordinære domstole, Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed samt Klagenævnet for Udbud.

Vi har et indgående kendskab til de formelle juridiske og praktiske rammer for, hvordan en sag skal præsenteres for en domstol eller voldgiftsret m.v. Vores fokuserede og ambitiøse tilgang til enhver sag, sikrer dig, at din sag altid får en grundig og seriøs behandling.

Luk

Selskabsret

Vi rådgiver om alle selskabsretlige forhold

Hos NT Advokater rådgiver vi om alle selskabsretlige forhold, der er omfattet af selskabsloven – det vil sige aktie- og anpartsselskaber samt partnerselskaber. Derudover har vi stor erfaring med alle forhold vedrørende kommanditselskaber og interessentskaber.

Vores erfaring på området spænder fra stiftelse af selskaber over gennemførelse af kapitalændringer til fusioner og spaltninger. Vi har også stor erfaring med selskabsretlige omdannelser og med omdannelse af personligt drevne virksomheder til selskabsform.

Luk

Udbudsret

Et godt samarbejde bygger på resultatorienteret rådgivning

Udbudsreglerne i både Danmark og EU er under konstant udvikling, og gennem årene er de blevet mere detaljerede og komplicerede.

Hos NT Advokater har vi fulgt, undervist i og rådgivet om reglerne i de seneste 20 år, og derfor har vi et stort og opdateret kendskab til området. Vi repræsenterer alle udbudsprocessens parter inden for alle områder med hovedvægten på ordregivere og på områderne entreprise, byggerådgivning, offentlig transport og hospitalsudstyr.

Vi rådgiver om alle udbudsrettens faser og problemstillinger, fra udformning af udbudsmateriale, tilbud og evaluering af tilbud til konfliktløsning i Klagenævnet for Udbud og domstolene.

Luk

Klar tale og åben dialog giver bedre forståelse

Du er meget velkommen til at kontakte os hvis du har brug for rådgivning

Kontakt NT Advokater

Denne hjemmeside anvender cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.

Cookies

Dette website anvender cookies til at identificere trafikken på vores website. En cookie er en lille tekstfil, der lagres i din browser og for at kunne genkende din computer ved tilbagevendende besøg. Der er ingen personlige oplysninger gemt i vores cookies og de kan ikke indeholde virus.

Så lang tid opbevares cookies

Cookies sletter sig selv efter et vist antal måneder (kan variere), men de fornyes efter hvert besøg.

Sådan sletter eller undgår du cookies

Se vejledning her: http://minecookies.org/cookiehandtering/

Google Analytics (trafikmåling)

Websitet bruger cookies fra Google Analytics til at måle trafikken på websitet. Du kan fravælge cookies fra Google Analytics her: http://tools.google.com/dlpage/gaoptout