Værdiansættelsescirkulæret fra 1982 har igennem en årrække dannet grundlag for opgørelsen af værdien af fast ejendom i forbindelse med familieoverdragelser eller mellem andre nærtstående.

Det er en ofte forekommende misforståelse, at reglen om, at overdragelse kan ske til den offentlige vurdering +/-15%, er et retskrav. Det er imidlertid ikke tilfældet. Anvisningerne i cirkulæret er kun vejledende ved efterprøvelser af værdiansættelser.

Det må antages, at Skat vil have øget fokus på værdiansættelser, der tager udgangspunkt i nævnte værdi-ansættelsescirkulære. Det voksende misforhold, der er mellem de efterhånden noget forældede offentlige vurderinger og prisudviklingen på ejerboligmarkedet, ikke mindst i København, vil angiveligt øge Skats op-mærksomhed på familieoverdragelser. Problemet aktualiseres eksempelvis i de tilfælde, hvor en ejerlejlighed er anskaffet som forældrekøb, men hvor barnet, der hidtil har boet til leje, skal overtage ejerlejligheden fra forældrene. Det gælder såvel en overtagelse i forældrenes levende live som i forbindelse med et dødsboskifte.

Hidtil har disse overdragelser taget udgangspunkt i den offentlige vurdering +/-15% uden nævneværdige problemer.

Højesteret har i en kendelse af 8. marts 2016 stadfæstet landsrettens og skifterettens afgørelse om, at vær-diansættelsen af ejendommene i et dødsbo skal fastsættes på baggrund af en sagkyndig vurdering og ikke på baggrund af princippet i værdiansættelsescirkulæret.

Som følge af den ikke længere så håndfaste praksis omkring værdiansættelsescirkulæret opfordres det til, at der indhentes et bindende svar hos Skat, inden overdragelsen gennemføres, således at det skattemæssige grundlag er afklaret. Alternativt kan der indsættes et skatteforbehold i aftalen, men rækkevidden af sådanne forbehold kan være usikkert, hvorfor det anbefales, at forholdet, hvis muligt, afklares ved en bindende forhåndsbesked.

Spørgsmål kan rettes til advokat Ole Theut