Er der hjemmel til den praksis, som er blevet fulgt af Tinglysningsretten siden den nye ejerlejlighedslov trådte i kraft den 1. juli 2020?
Og kan ejerforeninger tinglyse fuldstændige særvedtægter som hidtil uden at skulle angive, hvori fravigelserne fra normalvedtægten består?

Det spørgsmål skulle Vestre Landsret tage stilling til forleden, den 10. maj. Afgørelse fra Vestre Landsret sætter nu reglerne om tinglysning af særvedtægter for ejerforeninger på plads.

I afgørelsen slår landsretten fast, at ejerforeninger kan tinglyse fuldstændige særvedtægter. Tinglysningsretten har ellers, siden den nye ejerlejlighedslov trådte i kraft, fulgt en praksis, hvor det kun var de bestemmelser i særvedtægten, som fraveg normalvedtægten for ejerforeninger, der kunne tinglyses.

Det centrale spørgsmål i sagen for landsretten var, om Tinglysningsretten kunne stille som betingelse for tinglysning, at dokumentet kun indeholdt bestemmelser, der fraveg normalvedtægten, og at anmelder skulle angive, hvori fravigelserne fra normalvedtægten bestod.

I afgørelsen slår landsretten fast, at der ikke er hjemmel i ejerlejlighedsloven til den praksis, som er blevet fulgt af Tinglysningsretten. Dermed kan ejerforeninger tinglyse fuldstændige særvedtægter som hidtil uden at angive, hvori fravigelser fra normalvedtægten består.

Landsrettens afgørelse ændrer dermed den praksis, der har givet store udfordringer for såvel administratorer som advokater – og ikke mindst for ejerforeninger.

Brug for rådgivning?
Kontakt Bünyamin Kocer eller Dennis Asanovski som er specialister indenfor spørgsmål om ejer- og andelsboligforeninger.