Bestemmelsen pålagde lejeren at betale PBS-gebyr ved lejebetalinger.

Udlejer er typisk interesseret i, hvorvidt udgifterne vedrørende bl.a. administration af lejemålet kan opkræves hos lejer (udover lejen), eller om udlejer selv skal afholde disse. Boligreguleringslovens kapitel II indeholder regler om huslejefastsættelse for beboelseslejligheder (omkostningsbestemt leje).

Højesteret har i en kendelse af 29. juni 2016 omgjort landsrettens afgørelse og fastslået, at en aftale om at tillægge lejen PBS-gebyr er i strid med lejelovgivningen.

Spørgsmålet i sagen var, om en aftale mellem udlejer og lejer om, at lejer skulle refundere udlejer PBS-gebyrerne i forbindelse med lejens betaling via PBS, er i strid med ufravigelige bestemmelser i lejelovgivningen.

Højesteret nåede frem til, at udlejers udgifter til gebyrer i forbindelse med udlejers anvendelse af PBS-ordningen må anses for sædvanlige og rimelige driftsudgifter til administration, jf. boligreguleringslovens § 8. Men Højesteret har tidligere gengivet i UfR 2009.2497 H, at lejelovgivningen indeholder ufravigelige regler om fastsættelse og regulering af lejen i lejligheder til beboelse, der ikke åbner op for pålægge lejeren at dække udlejers driftsudgifter ved refusion.

En adgang for udlejeren til at kræve særskilt betaling ved refusion af visse udgifter kræver derfor lovhjemmel. I den pågældende sag var der ikke lovhjemmel for særskilt refusion af udlejers udgifter til PBS-gebyrer, og Højesteret nåede derfor frem til, at aftalen om, at lejer skulle betale PBS-gebyrer, er ugyldig som stridende mod de nævnte ufravigelige bestemmelser i lejelovgivningen.

Højesterets dom vedrører alene lejeforhold, hvor der opkræves omkostningsbestemt leje og forbuddet mod opkrævning af PBS-gebyr gælder således fx ikke ved udlejning af nybyggeri.

Højesterets dom kan se her:

Spørgsmål til sagen kan rettes til advokat Knud-Erik Kofoed