Voldgiftsnævnet har den 21. juni 2017 afsagt den første principielle kendelse vedrørende fordelingen af ansvaret for MgO-plader, som er anvendt som vindspærreplader i facadeløsninger.

Voldgiftsretten fastslår, at de anvendte MgO-plader var uegnede til at blive anvendt i det danske klima som udendørs vindspærreplader.

Voldgiftsretten finder endvidere, at de egenskaber, der gjorde pladerne uegnede til anvendelsen, kunne have været konstateret i 2010 under anvendelsen af dengang kendte undersøgelsesmetoder. Derfor er der ikke tale om en udviklingsskade, som bygherre bærer ansvaret for.

Voldgiftsretten frifinder i den konkrete sag entreprenøren for erstatningskrav fremsat af bygherren, mens voldgiftsretten omvendt vurderer, at den projekterende totalrådgiver i den konkrete situation havde handlet ansvarspådragende.

Totalrådgiveren skal til bygherre betale et beløb svarende til rådgiveraftalens ansvarsbegrænsning – et beløb, der svarede til knap halvdelen af det samlede krav. Voldgiftsretten udtaler, at rådgiver ikke handlede i strid med god rådgiverskik ved at lægge de af entreprenøren modtagne produktoplysninger til grund uden selvstændig efterprøvelse, idet der ikke var anledning til at betvivle, at oplysningerne var rigtige. Det var imidlertid ansvarspådragende for totalrådgiver, at totalrådgiver godkendte anvendelsen af MgO-pladerne uden at forelægge bygherre de relevante oplysninger om, at der var tale om et nyt og ikke gennemprøvet produkt, der ikke som det foreskrevne kunne opnå en generel certificering.

Entreprenøren frifindes, idet voldgiftsretten finder, at entreprenøren ikke har påtaget sig et projekteringsansvar ved blot at bringe et andet materiale end det af projektet anførte i forslag. Endvidere anfører voldgiftsretten, at entreprenøren loyalt har videregivet produktoplysninger til rådgiveren og samtidigt udtrykkeligt tilkendegivet, at det foreslåede materiale var nyt, og at entreprenøren ikke havde erfaring med MgO-plader. Voldgiftsretten lægger til grund, at det var parternes fælles forståelse, at rådgiver som projekterende totalrådgiver skulle undersøge og vurdere forslaget om brug af MgO-plader.

Endvidere vurderer voldgiftsretten, at entreprenøren ikke har pådraget sig et produktansvar, idet pladerne indgår som en del af en samlet bygningsdel, som entreprenøren har produceret. Derfor hæfter entreprenøren ikke for det produktansvar, der måtte påhvile producenten af pladerne eller tidligere salgsled.

Afgørelsen tager stilling til en konkret tvist, og en række faktiske omstændigheder kan få indflydelse på udfaldet af verserende og kommende sager, som må imødeses med spænding af både bygherre, rådgiver og entreprenør samt ikke mindst forsikringsselskaberne, som indtil nu har været tilbageholdende med at udbetale erstatning.

Kendelsen, som kan ses på dette link, er på 41 sider, og Voldgiftsrettens begrundelse og resultat kan læses fra side 36.

Spørgsmål til afgørelsen kan rettes til advokat Mads Schierbeck.