Styrkelse af fremtidens advokatrådgivning i ejendomsbranchen

23-04-2021

Fremtidens advokatrådgivning skal være endnu mere på klienternes præmisser samtidig med, at den juridiske rådgivning, der giver værdi, fastholdes. Det skal ske, uden der gås på kompromis med, at medarbejdernes arbejdsliv skal give plads til et godt familieliv.

Derfor har NT Advokater valgt at ansætte Jesper-Max Larsen som Udviklingsdirektør.
Men solid erfaring fra direktørstillinger fra advokat- og byggerådgiverbranchen skal Jesper-Max sikre, at NT Advokater forsætter med at være førstevalget og en anerkendt rådgiver for aktørerne i ejendomsbranchen. NT Advokater har siden 1987 tilbudt specialiseret advokatrådgivning til investorer, bygherrer, rådgivere og andre aktører i ejendomsbranchen. Det er en klar ambition, at nyansættelsen skal sikre en rådgivningsvirksomhed, som matcher kundernes forventninger om konkret og målrettet juridisk rådgivning og en styrket markedsposition.

Derudover skal Jesper-Max tage ansvar for, at NT Advokater anerkendes for moderne ledelse og kommunikation, og at kollegerne oplever en arbejdsplads, som har en betydning.
Jesper-Max er 49 år, ekstern lektor i Organisation og har gennem 13 år undervist på CBS. Privat er han gift, har 3 drenge og er bosiddende på Østerbro. Han har tidligere været direktør i Bech-Bruun og administrerende direktør i Plan1 Cobblestone arkitekter A/S og Gaihede A/S.