Udbudsloven lavet helt om

17-06-2022

Nej, det er den så ikke, men nu hvor jeg har din opmærksomhed:

I fredags den 10. juni 2022 vedtog Folketinget den varslede ændring af Udbudsloven – og Klagenævnsloven og Tilbudsloven. Loven er slutresultatet på den proces, der blev sat i værk i vinters med udsendelse af et høringsforslag. Høringen har ikke ført det store med sig. Der er rettet lidt kommaer hist og pist, og adgangen for tilbudsgiverne til at få oplyst tilbudssummer og forbehold overlevede i 11. time.

Loven træder i kraft lige om lidt, den 1. juli 2022, og alle der beskæftiger sig med udbudsret har derfor travlt med at sætte sig ind i ændringerne. Til gengæld er selve lovteksten svært tilgængelig.

I oversigtsform er ændringerne følgende. For en mere udførlig gennemgang kan du læse vores notat, som du finder her.

Klagenævnsloven:

  • Økonomisk sanktion for manglende overholdelse af følg eller forklar regler

Tilbudsloven

  • Tilbudsgivers adgang til at få oplyst tilbudssummer overlever men kun i Tilbudsloven
  • Krav om anvendelse af personer under oplæring
  • Følg og forklar regel vedrørende miljø- eller klimahensyn

Udbudsloven

  • Styrkede muligheder for at udelukke virksomheder, der ikke overholder gældende ret
  • Krav om anvendelse af personer under oplæring
  • Oprettelse af enhed for pålidelighedsvurderinger
  • Øget fleksibilitet for ordregiver
  • Andre (mindre) ændringer:
    - Begrænsning af adgangen til aktindsigt
    - Præciseringer i forhold til blandede kontrakter
    - Præciseringer i forhold til kvantitativ udvælgelse
    - Ny mulig platform til afgivelse af tilbud
    - Køb grønt eller forklar – Inddragelse af miljø- og klimahensyn

Forsyningsvirksomhedsområdet

Udover at reglen om begrænsning af aktindsigt også gælder for forsyningsområdet, er området ikke nævnt med et ord.

Har du spørgsmål eller ønsker konkret rådgivning kan Amanda Elizabeth Rischel eller Henning Biil hjælpe.